Vermut Blanc de Falset

VERMUT BLANC 

Vermut er den mest populære aperitif i Catalonien. Der findes ikke den verdenssituation, som ikke er løst over et glas vermut på de små lokale barer inden frokost lørdag og søndag.

Vermut de Falset er produceret i Priorats største by Falset og er verdensberømt. Tiden er inde til, at vores trofaste kunder i Danmark også skal kunne nyde den dejlige aperitif (og løse verdenssituationen).

Basen til Vermut blanc er en hvidvin lavet af druesorterne Grenache Blanc og Macabeu. Når den bedste coupage er opnået, tilsættes den en infusion af 120 aromatiske urter, der har macereret i mere end et år på franske egetræsfade, og hvis sammensætning er blevet holdt hemmeligt i mere end 100 år. Senere foregår ældning i 3 år i århundreder gamle fyrretræskar, som aldrig tømmes helt.

Resultatet er en vermut med kraftige aromaer af middelhavsskov, især af dens aromatiske planter, og subtile aromaer af tørrede frugter. Den er meget afbalanceret med tilpas sødme og en sublim kontrast mellem syre og bitterhed.

Den drikkes over en isterning med en skive eller skal af en appelsin (eller en arbequinaoliven) og kan toppes med lidt danskvand. Prøv også en ”vertonic” (isterninger, vermut, tonic og lidt revet lime- eller citronskal). 

 

kr. 150,00

96 på lager